
Tilskud til merudgifter til voksne
Har du ekstra udgifter på grund af dit handicap? Her kan du søge om dækning af de nødvendige udgifter du har ved at have et handicap eller kronisk lidelse.
Tilskud til merudgifter til voksne
Du kan søge om tilskud til at dække de nødvendige ekstra udgifter, du har i din hverdag som følge af dit handicap eller din kroniske lidelse, for eksempel medicin, ekstra kørsel, kurser med videre.
Tilskuddet skal gøre det muligt for dig at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation.
Om tilskud til merudgifter til voksne
I henhold til lovgivningen skal du for at få tilskud til merudgifter opfylde en af følgende betingelser:
- Du skal være mellem 18 år og folkepensionsalderen og have varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
- Du er nået folkepensionsalderen og har opsat udbetalingen af din folkepension. For at få opsat din pension skal du arbejde mere end 1.000 timer om året.
- Du modtager førtidspension efter pensionsloven. Pensionen er tilkendt efter 1. januar 2003. Hvis du modtager førtidspension efter reglerne fra før 2003, kan du kun få tilskud til merudgifter, hvis pensionen er ’hvilende’, eller du modtager borgerstyret personlig assistance (BPA).
Varigt nedsat funktionsevne betyder, at du har en varig lidelse, som har stor indflydelse på din hverdag. Desuden medfører din lidelse, at du ofte har brug for væsentlige hjælpeforanstaltninger, for eksempel fleksjob, handicapbil, hjælpemidler i sammenhæng med andre ydelser, personlig og praktisk hjælp i hjemmet, ledsagelse med videre.
Hvis du ønsker at søge om dækning af merudgifter, skal du udfylde ansøgningsskemaet på borger.dk. Her kan du også læse mere om dækning af merudgifter.
Du kan også kontakte Social og Familie på tlf. 6333 7904.
Når du søger om dækning af nødvendige merudgifter, skal du kunne dokumentere din funktionsnedsættelse og sandsynliggøre, at det medfører ekstra udgifter for dig.
Du kan forvente at blive kontaktet af en medarbejder fra kommunen, senest to uger efter kommunen har modtaget din ansøgning. Medarbejderen vil informere dig om det videre forløb.
Du kan kun få dækket nødvendige merudgifter, som du har på grund af din nedsatte funktionsevne.
Eksempler på merudgifter er efter lovgivningen:
- Medicin (udgifter ud over det almindelige tilskud)
- Ekstra omkostninger til transport til og fra uddannelse samt til behandling og i fritiden
- Nødvendige håndsrækninger, afhængig af ressourcer i din husstand (samlever eller større børn)
- Ekstra tøjvask
For at modtage tilskud, skal du efter lovgivningen have merudgifter for mere end den fastsatte takst, som er 6.672 kr. pr. år (556 kr. pr. måned). Taksten reguleres af staten en gang om året.
Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.040 kr. pr. måned, hvis du har sandsynliggjorte merudgifter mellem 556 kr. og 1.561 kr. pr. måned.
Tilskuddet udgør et standardbeløb på 2.081 kr. pr. måned, hvis du har sandsynliggjorte merudgifter mellem 1.562 kr. og 2.601 kr. pr. måned.
Hvis du har merudgifter på over 2.602 kr. pr. måned, kan du få tilskud svarende til merudgifterne. Der kræves her dokumentation for alle merudgifterne.
Formålet med dækning af merudgifter
Merudgifter er de ekstra omkostninger, du kan have som følge af varigt nedsat funktionsevne.
Tilskud til nødvendige merudgifter kan medvirke til, at du og din familie ikke stilles i en økonomisk dårligere situation end borgere, som har samme alder og er i en sammenlignelig livssituation, men som ikke har nedsat funktionsevne.
Hvem kan få hjælp?
I henhold til lovgivningen skal du for at få tilskud til merudgifter opfylde en af følgende betingelser:
- Du skal være mellem 18 år og folkepensionsalderen og have varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
- Du er nået folkepensionsalderen og har opsat udbetalingen af din folkepension. For at få opsat din pension skal du arbejde mere end 1.000 timer om året.
- Du modtager førtidspension efter pensionsloven. Pensionen er tilkendt efter 1. januar 2003. Hvis du modtager førtidspension efter reglerne fra før 2003, kan du kun få tilskud til merudgifter, hvis pensionen er ’hvilende’, eller du modtager borgerstyret personlig assistance (BPA).
Varigt nedsat funktionsevne betyder, at du har en varig lidelse, som har stor indflydelse på din hverdag. Desuden medfører din lidelse, at du ofte har brug for væsentlige hjælpeforanstaltninger, for eksempel fleksjob, handicapbil, hjælpemidler i sammenhæng med andre ydelser, personlig og praktisk hjælp i hjemmet, ledsagelse med videre.
Hvad består hjælpen af?
Du kan kun få dækket nødvendige merudgifter, som du har på grund af din nedsatte funktionsevne.
Eksempler på merudgifter er efter lovgivningen:
- Medicin (udgifter ud over det almindelige tilskud)
- Ekstra omkostninger til transport til og fra uddannelse samt til behandling og i fritiden
- Nødvendige håndsrækninger, afhængig af ressourcer i din husstand (samlever eller større børn)
- Ekstra tøjvask
For at modtage tilskud, skal du efter lovgivningen have merudgifter for mere end den fastsatte takst, som er 6.672 kr. pr. år (556 kr. pr. måned). Taksten reguleres af staten en gang om året.
Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.040 kr. pr. måned, hvis du har sandsynliggjorte merudgifter mellem 556 kr. og 1.561 kr. pr. måned.
Tilskuddet udgør et standardbeløb på 2.081 kr. pr. måned, hvis du har sandsynliggjorte merudgifter mellem 1.562 kr. og 2.601 kr. pr. måned.
Hvis du har merudgifter på over 2.602 kr. pr. måned, kan du få tilskud svarende til merudgifterne. Der kræves her dokumentation for alle merudgifterne.
Sådan søger du om dækning af merudgifter
Hvis du ønsker at søge om dækning af merudgifter, skal du udfylde ansøgningsskemaet på borger.dk. Her kan du også læse mere om dækning af merudgifter.
Du kan også kontakte Social og Familie på tlf. 6333 7904.
Når du søger om dækning af nødvendige merudgifter, skal du kunne dokumentere din funktionsnedsættelse og sandsynliggøre, at det medfører ekstra udgifter for dig.
Du kan forvente at blive kontaktet af en medarbejder fra kommunen, senest to uger efter kommunen har modtaget din ansøgning. Medarbejderen vil informere dig om det videre forløb.
Hvad er dit ansvar?
Det er dit ansvar:
- at opgive relevante oplysninger og medvirke til at klarlægge dine behov og dit funktionsniveau, herunder indhentning af lægeoplysninger.
- bidrage til at sandsynliggøre eller dokumentere dine merudgifter.
- at have det bedst mulige overblik over dine merudgifter, inden du søger om økonomisk hjælp.
- at give Social og Familie besked, hvis du får lavere eller højere merudgifter inden næste opfølgning.
- at give Social og Familie besked, hvis du flytter til en anden kommune.
Øvrige relevante oplysninger
Hvis du får bevilget dækning af merudgifter, kompenseres du for den del af udgiften, som er en direkte følge af din funktionsnedsættelse.
Du kan ikke få bevilget dækning af merudgifter, hvis den udgift, du søger om at få dækket, er omfattet af andre bestemmelser i den sociale lovgivning, eller hvis den dækkes af fx privat (syge)forsikring.
Der vil blive fratrukket værdien af skattemæssige fradrag (befordringsfradrag, håndværkerfradrag).
Godkendt i Byrådet 17.12.2019.
Indhold fra Borger.dk
Støtte til nødvendige merudgifter for voksne
Du kan få dækket kompensationsberettigende udgifter, som er direkte forbundet med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis:
- du er mellem 18 år og folkepensionsalderen
- har udsat/opsat din folkepension
Får du førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, kan du ikke få kompensationsydelse efter servicelovens § 100, medmindre du får kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.
Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse:
- hvis konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse
- som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Det er en betingelse, at de kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Du kan få dækket dine kompensationsberettigende udgifter uanset din boform, dvs. også selv om du fx bor i bofællesskab eller i botilbud.
Hos Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan du finde mere information om, hvem der kan søge om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter og på hvilke betingelser.
Den 1. september 2025 skiftede den tidligere merudgiftsydelse navn til kompensationsydelse, og reglerne om udmåling af hjælpen er ændret. Kommunen har frem til den 1. september 2027 til at træffe afgørelse efter de nye regler for borgere, som lige nu modtager hjælp efter de hidtidige regler.
Kompensationsydelse udmåles ud fra dine sandsynliggjorte eller dokumenterede, nødvendige kompensationsberettigende udgifter. Det vil sige udgifter, du har grundet din funktionsnedsættelse, og som andre på samme alder og i samme livssituation uden funktionsnedsættelse, ikke har eller ikke har så høje udgifter til.
Hvis du har sådanne udgifter, skal du tage stilling til, om du vil søge kompensationsydelse efter enten gruppe I eller gruppe II.
De to grupper adskiller sig fra hinanden med hensyn til:
- kompensationsydelsens størrelse
- om udgifterne skal sandsynliggøres eller dokumenteres
- hvilke typer af udgifter der kan tages med i sandsynliggørelsen eller dokumentationen.
Gruppe I
For at få kompensationsydelse efter gruppe I skal du sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter på mindst 6.960 kr. om året svarende til gennemsnitligt 580 kr. om måneden (2026) - minimumsbeløbet. Alle typer af kompensationsberettigende udgifter kan her medregnes, uanset om udgifterne er løbende eller enkeltstående.
Så snart det er konstateret, at de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet, får du udbetalt et standardbeløb på 1.155 kr. pr. måned (2026-niveau) uden yderligere sagsbehandling.
Gruppe II
For at få kompensationsydelse efter gruppe II skal du dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over25.080 kr. om året svarende til gennemsnitligt 2.090 kr. om måneden (2026-niveau).
Kun kompensationsberettigende udgifter, som er omfattet af en af følgende kategorier, kan tages med i dokumentationen:
- Kost- og diætpræparater
- Medicin
- Befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil
- Forhøjet husleje
- Fritidsaktiviteter
- Handicaprelaterede kurser
- Beklædning
- El, vand og varme og
- Øvrige kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift overstiger 15.675 kr. pr. år svarende til gennemsnitligt 1.306,25 kr. (2026) om måneden.
Når kommunen har konstateret, at de dokumenterede kompensationsberettigende udgifter overstiger det ovenfor nævnte beløb får du udbetalt et beløb svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter og i tillæg hertil et standardbeløb på 523 kr. om måneden (2026).
Du skal søge og have godkendt din ansøgning, inden du kan få hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter. Ved ansøgning skal du tage stilling til, om du ønsker at søge om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter efter gruppe I eller II.
Kommunen skal vejlede dig i forhold til din ansøgning, og vejledningen skal være tilpasset din konkrete sag. Vejledningen skal indeholde oplysninger om betingelserne for at få tildelt ydelsen efter gruppe I og II, og du skal vejledes om, hvorvidt du bør søge om hjælp efter henholdsvis gruppe I og II, baseret på de oplysninger om udgiftstype og -størrelse, som du giver til kommunen.
Når du har ansøgt om kompensationsydelse efter enten gruppe I eller gruppe II, tager kommunen udelukkende stilling til, om du kan modtage hjælp efter den søgte gruppe. Hvis du har søgt efter gruppe II, vil kommunen dog, hvis den konstaterer, at der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt med kompensationsberettigende udgifter efter gruppe II, men minimumsbeløbet for gruppe I derimod er opfyldt, uden yderligere ansøgning, udbetale kompensationsydelse efter gruppe I.
Hvis du har fået bevilget kompensationsydelse efter gruppe I, kan du, hvis der efterfølgende sker ændringer i de kompensationsberettigende udgifter, fx. ved en stigning over grænsen til gruppe II, søge om hjælp efter gruppe II.
Din indkomst har ingen betydning for, om du kan modtage hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter. Kompensationsydelsen er skattefri
Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som kan sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter på mindst 6.960 kr. om året, svarende til gennemsnitligt 580 kr. om måneden, kan søge om et standardbeløb på 1.155 kr. pr. måned (2026).
Alle typer af kompensationsberettigende udgifter – både løbende og enkeltstående - kan tages med i sandsynliggørelsen, fx udgifter til medicin, kørsel til og fra uddannelse eller arbejde, håndsrækninger og handicaprelaterede kurser.
Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over 25.080 kr. om året svarende til gennemsnitligt 2.090 kr. om måneden, inden for bestemte udgiftskategorier, kan få disse udgifter dækket sammen med et standardbeløb på 523 kr. om måneden (2026). Udgiftskategorierne er
-
Kost- og diætpræparater
-
Medicin
-
Befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil
-
Forhøjet husleje
-
Fritidsaktiviteter
-
Handicaprelaterede kurser
-
Beklædning
-
El, vand og varme og
- Øvrige kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift overstiger 15.675 kr. pr. år svarende til gennemsnitligt 1.306,25 kr. kr. (2026-niveau) om måneden.
Kommunen skal alene revurdere kompensationsydelsen, hvis du selv anmoder om det, fordi der er sket ændringer, eller hvis kommunen bliver opmærksom på eller får formodning om, at forholdene kan have ændret sig.
Hvis du ikke længere opfylder betingelserne, stopper udbetalingen helt, og du modtager ikke hjælpen måneden efter, at dette er konstateret
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.
Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt.
Kontakt os
Har du spørgsmål til merudgifter?
| Mandag | 09:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
| Onsdag | 09:00 - 15:00 |
| Torsdag | 09:00 - 16:30 |
| Fredag | 09:00 - 13:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
| Mandag | 10:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 10:00 - 15:00 |
| Onsdag | 12:00 - 15:00 |
| Torsdag | 10:00 - 16:30 |
| Fredag | Lukket |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Social og Familie
| Mandag | 09:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
| Onsdag | 09:00 - 15:00 |
| Torsdag | 09:00 - 16:30 |
| Fredag | 09:00 - 13:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
| Mandag | 10:00 - 15:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 10:00 - 15:00 |
| Onsdag | 12:00 - 15:00 |
| Torsdag | 10:00 - 16:30 |
| Fredag | Lukket |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |